2019 Radicante - O&R

Normalpris 165,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

'Jeg kan ikke li' naturvin!' - du har helt sikkert hørt det sagt før, og måske har du endda selv sagt det? Som regel bunder det i, at en rigtig smart tjener har ment at vejen til at "omvende" konventionelle vindrikkere, er ved at servere de mest outrere vine, med fuld smæk på volatilsyre, bretonamysis, stald og hvad har vi - så de kan se hvor lækkert det kan være, jo!

I stedet kunne du jo prøve at servere denne her. I min optik har vi her at gøre med en vin som er fuldstændig fri for de unoder, som normalt ville afskrække nogle fra de naturlige vine, men som stadig er dejligt levende. Det er altså med andre ord bare en lækker vin, som smager godt fordi den er lavet ordentligt, og med de klassiske dyder som forbillede. Punktum.

Carignan bringer mørke og intensitet i både farve og duft, mens grenache bidrager med friske, grønne og urtede noter. Røde bær, lidt muldjord og sød finsk lakrids er de tydeligste duftnoter, og i smagen suppleres de af køkkenhave, nogle henkogte røde bær og irgrønne bøgekviste i finish'en. Vinen fornemmes blød på den let pleasende måde, men med en fin tannin til at give lidt modspil.

Det er vinen der forsoner, frem for at trække linjerne op. Kumbaya!

....okay, det var måske i overkanten, men altså, det smager godt ik'. Det vil din svigerfar også synes.

40% Grenache 60% Carignan

Anbefalet drikketemperatur 14-16℃
2019 Radicante fra O&R  i Calce, Roussillon - Frankrig

13,5% vol.
Ingen svovl tilsat