2018 VO-Vital Macerado - Coz's

Normalpris 220,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Rygterne siger at der lige nu sker ting og sager på vinscenen i Portugal, og det er 2 af de store kanoner indenfor portugisik naturvin - António Marques-Da-Cruz og Tiago Teles - der de sidste 5-6 år er gået sammen om at lave vin under navnet Coz's. Det er en rigtig god idé! De har her lavet en sjældent elegant orangevin - ikke i den klassiske forstand, at det er en meget let eller mild vin, for der er okay smæk på både duft og smag, men mere i den forstand at der er en tydelig rød tråd som følger dig hele vejen til dørs, fra duft til eftersmag, og der er ikke så mange forstyrrende elementer undervejs.

Der er samme farve og let slørede udtryk som en god æblemost. Næsen er både leret og blomstret, med kamille og svag syren. I duften er der også æbler, men i en umoden version, ligesom dem du plukker i haven inden de er særligt store, fordi du ikke kan vente, og lige skal tjekke om ikke de godt kan spises nu. 

Det æblede går igen i smagen, men her er det ikke længere mostet, men har en mere alkoholisk skarphed, som i en mild æblebrændevin in the making, der ikke rigtigt har sparket gang i procenterne endnu. Der er også lidt modne frugtnoter, af honningmelon og rød grapefrugt. Tanninerne er tydelige, men forholdsvis bløde og trækker ikke enormt meget mundvand, men efterlader en mild bitterhed i eftersmagen, som også er let salt. Et rigtig interessant glas vin, som helt sikkert vil nå nye højder i selskab med god mad.

--

100% Vital med 8 dages maceration, og 11 måneder i gamle Bourgogne fade

Anbefalet drikketemperatur 10-12℃
2018 VO-Vital Macerado fra Coz's i Montexunto, Portugal

Uden tilsat svovl


apple pay american express dankort maestro master visa