2018 Wonder Womanne - Autour de l'Anne

Normalpris 180,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

2018 Wonder Womanne fra Autour de l'Anne i Languedoc - Frankrig


--

Hvis du har hentet resten af den pose slik fra igår, trukket tæppet op om dig og skubbet brillerne godt på plads, og nu glæder dig til at læse hvad jeg har fundet på af skægge ordspil omkring vinens og vinmagerens ligheder med heltinden Wonder Woman, så må jeg desværre skuffe dig. Jeg har hverken læst tegneserien, set filmen eller købt kasketten, så jeg aner vitterligt ikke hvad det hele går ud på! Men det er noget med en stærk kvinde der kan flyve, ikke? Nice.
Vinen har jeg til gengæld både købt og drukket, og det må jeg varmt anbefale! Flot mørk pink farve, og duftnoter af blåbær og brombær, muld og blomster.
Først er den forholdsvis mild i smagen, igen blomstret og nu med lidt hindbær og ribs, men som man får aromaerne rundt i munden, kommer der væsentligt mere mørke og varme noter frem, uden nogensinde at blive decideret fyldig. Der er en lille sødme i spil, men den bliver holdt i skak af syren, så ingen af delene overtager fuldstændigt, og det du sidder tilbage med, er levende, læskende og fantastisk sommervin.
Den flotte balanceren mellem syre, sødme, mørke og friskhed, kan måske skyldes at Anne selv bor i Touraine, i Loiredalen, og det er her vinen får lov at lagre, når fermenteringen er overstået nede i Pic Saint Loup. På den måde får druerne en masse sol og varme, mens lagringen i det køligere og fugtigere nordlige klima, bringer noget elegance, og måske også fremhæver terroir udtrykket mere. Uanset hvad grunden er, så er resultatet i hvert fald iøjnefaldende flot.
Lige dele Cinsault, Syrah og Grenache

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
2018 Wonder Womanne fra Autour de l'Anne i Languedoc - Frankrig
Ingen svovl tilsat


apple pay american express dankort maestro master visa