2019 Amphora Orange - Martin Vajčner

Normalpris 260,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Nå, så blev det pludseligt meget seriøst! Den her har så mange lag af noter i næsen, at jeg næsten glemte at smage på det, fordi der bare bliver ved med at dukke nye ting frem af den smukke gyldne væske. Det er højst sandsynligt det halve år på amfora der har givet det voldsomme bombardement af indtryk, og på en eller anden måde alligevel slipper fri for den dybt lerede note som nogen gange har det med at tage over, når det er så lang tids maceration i de store krukker.

Her kommer så den lange smøre af duftindtryk den har givet indtil videre: For det første fremstår den virkelig krydret, med dild og sort peber helt i front, fulgt af noget urtethe af en art og harpiks. Så kommer det aromatiske fra honning, jasmin og tørret abrikos, fulgt af brændt karamel og fersk knoldselleri. Har du fået grillede eller bagte kastanjer med smør før, vil du måske også sende tanker i den retning. Og hvis du har levet bare en lille smule, vil du også nok kunne genkende den dejlige drik som er - Smirnoff ice! Jeg har ingen idé om, hvad det er for en kombi der giver den reference, men den står ret tydeligt frem for mig... Lad være med at lade som om du ikke også ved hvordan det dufter.

Tørrede appelsinskaller og abrikoser træder hurtigt frem, nu hvor jeg kom i tanke om at jeg også skal smage på det. Et let vaniliepræg er der også, samt røde æbler inden det afsluttes med et fint og afrundet tannin touch. 

Orange på den helt rigtige måde hvis du spørger mig.

100% Grüner Veltliner - 6 måneders maceration i amfora

Anbefalet drikketemperatur 10-12℃
2019 Amphora Orange fra Martin Vajčner i Znojmo, Moravia - Tjekkiet
Uden tilsat svovl


apple pay american express dankort maestro master visa