2019 Ava Rosé - Daughters of madness

Normalpris 210,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Nogle vine ser bare ekstra indbydende ud allerede inden de kommer i glasset, og den her slørede rabarber saft lignende væske, er en af dem for mig. Tørret hindbær, røde kirsebær, jordbærkompot og tomat er de tydeligste noter, og de bliver krydret med frisk basilikum og hvid peber. En behersket volatil syre giver et lækkert indspark, og gør det til mere end bare en terrassebasker - selvom jeg nu forestiller mig at jeg selv skal have et par af dem her henover sommeren til at akkompagnere de lune aftener.

Den er indsmigrende cremet i ganen, med en god syre fra blodappelsin og syrlige hindbær. Der kommer en kalket og let salt mineralitet, plus et behageligt bittert aftryk i eftersmagen. Hvis du ikke er til de laksefarvede og nogen gange forglemmelige provencalske rosé'er, så giv den her mere legende udgave et skud.

100% Touriga Nacional med 9 måneder i amfora

Anbefalet drikketemperatur 8-10℃
2019 Ava Rosé fra Daughters of madness i Cadaval - Lissabon, Portugal

12% alc.

20 mg/l svovl tilsat ved flaskning


apple pay american express dankort maestro master visa