2022 Pinot Gris - Les Funambules

Normalpris 210,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Den for Pinot Gris typisk, let vandede farve, har fået et lille strågult knæk, højst sandsynligt på grund af den lette skindkontakt vinen har fået.

En let reduktiv næse - ikke overhovedet på den pruttede måde, men mere ovre i krudt/svovl afdelingen. Citronskal og sprøde grønne æbler er de eneste noter der i starten kan kæmpe sig frem foran det reduktive, og efter en hurtig rystetur i glasset bliver citronskallen kun forstærket til en næsten aroma olie kraftig udgave, som var der en lille midaldrende finne i Speedos der gjorde klar til saunagus. Men nu er der så også plads til at umodne ferskner, kumquats og hyben kan give deres besyv med til det samlede billede.

Grønne æbler igen i smagen, i selskab med gulmodne Clara Friis pærer. Krydring er der en smule af, og en snert røg, som fra et godt snav med en whiskydrikker. Mediumhøj syre, men med en blød og indsmigrende fylde i afslutningen.

100% Pinot Gris - 85% langsomt pres og 15% med 5 dages maceration. Herefter får vinene 18 måneder sur lie (på bærmen) i store gamle egefade.

Anbefalet drikketemperatur 10-12℃
2022 Pinot Gris fra Les Funambules i Ammerschwir, Alsace – Frankrig
1 mg/l svovl tilsat ved flaskning

14,5% alc.