Bulles de Comptoir #7 - Charles Dufour

Normalpris 340,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.
Om farven er på vej mod at blive orange, eller den vil i retningen af rosé, kan jeg ikke helt tyde, men nogle af druerne har helt klart haft lidt maceration, for at ende i dén farveskala. 
Den klassiske duft af rugbrød, kommer her i en lidt anden version end jeg plejer at finde den i Champagne, nemlig mere i form af ymerdrys, da det har en let sødme over sig. Der findes også en sjov note af nyopgravede kartofler, du ved hvor der stadig sidder lidt vådt muldjord på. På frugtsiden er der en tydeligt overmoden clara friis pære, og en håndfuld røde ribs. Til at afslutte det hele kommer der et lille drys hvid peber.
Farven taget i betragtning, havde jeg forventet en dyb og fyldigt smagende gang bobler, og ikke en helt stram syre - men det var ikke desto mindre hvad der mødte mig. Dog ikke på sådan en 'pres en citron direkte i min mund' agtig måde, for der er også klare noter af sødt sprødt æble, og et lille præg af hindbær.
Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Blanc
Anbefalet drikketemperatur 6-8℃ 
NV Bulles de Comptoir #7 fra Charles Dufour i Champagne, Frankrig 
Uden tilsat svovl

 


apple pay american express dankort maestro master visa