NV Equilibre - Legret & Fils

Normalpris 310,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Kongen af boblevand er, og bliver nok også ved med at være, Champagne. Den vi har fat i her er en extra brut, fra det lille biodynamiske hus Legret & Fils i byen Talus-Saint-Prix. Det var ikke et hus jeg kendte til før jeg gik på jagt efter bobler, men den overraskede særdeles positivt! 

Den fremstår flot lysegul i farven når den hældes i glasset, med de velkendte strenge af bobler.
En helt klassisk duft i mange champagner er rugbrød, og her træder den også tydeligt frem. Det bliver bakket op af banan, citronskal grønne æbler og fløde, og giver tilsammen en flot dyb duftpalette.
Det er godt med friske noter der kommer frem i smagen, så som ananas, pære og pomelo.
Den her champagne har en enormt flot balance mellem det fyldige og friske, og med virkeligt fine bobler. Klassisk Champagne fra sin bedste side.


Blandingen er 30% Pinot Noir, 40% Pinot Meunier og 30% Chardonnay – 40% af den samlede druemost er fra ældre årgange, for at tilføre extra fylde.

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
NV Equilibre fra Legret & Fils i Champagne – Frankrig
En smule svovl tilsat


apple pay american express dankort maestro master visa