Boblekassen

1.000,00 DKK inkl. moms

Bobler, bobler, bobler!

6 på lager

Beskrivelse

Bobler er den hurtigste genvej til at gøre enhver lejlighed, lige et hak mere festligt.

Den første flaske bobler er en italiensk Prosecco – og den med længder mest interessante af slagsen, jeg har smagt længe – hvis ikke nogensinde! Helt lys, gul og mælket i farven. Dufter af Pære, gær og mælkesyre i første omgang. Herefter kommer også nogle virkeligt lækre noter af pomelo og flødekaramel.
Den har en flot høj citrussyre. smagen er vild og forfriskende, med en lille bitterhed i eftersmagen.
Den er en af mine absolutte favoritter i år, og er en vin af den slags, som passer til alle lejligheder, året rundt. Det smager af livsglæde!
En blanding af druerne: Glera, Bianchetta, Boschera, Grapariol, Perera og Verdiso.

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
2017 Frizzante col fondo fra Col Tamaríe i Veneto – Italien
Ingen svovl tilsat

Kongen af boblevand er, og bliver nok også ved med at være, Champagne. Den vi har fat i her er en extra brut, fra det lille biodynamiske hus Legret & Fils i byen Talus-Saint-Prix. Det var ikke et hus jeg kendte til før jeg gik på jagt efter bobler, men den overraskede særdeles positivt!
Den fremstår flot lysegul i farven når den hældes i glasset, med de velkendte strenge af bobler.
En helt klassisk duft i mange champagner er rugbrød, og her træder den også tydeligt frem. Det bliver bakket op af banan, citronskal grønne æbler og fløde, og giver tilsammen en flot dyb duftpalette.
Det er godt med friske noter der kommer frem i smagen, så som ananas, pære og pomelo.
Den her champagne har en enormt flot balance mellem det fyldige og friske, og med virkeligt fine bobler. Klassisk Champagne fra sin bedste side.
Blandingen er 30% Pinot Noir, 40% Pinot Meunier og 30% Chardonnay – 40% af den samlede druemost er fra ældre årgange, for at tilføre extra fylde.

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
NV Equilibre fra Legret & Fils i Champagne – Frankrig
En smule svovl tilsat

Nogle af de store Champagnedrenge trænger tilsyneladende også til at lege lidt en gang i mellem, som her hvor André Beaufort har lavet en mousserende vin i familie domainet Beaufort Frères, i Bourgogne. Det er en blanc de noir på ren Pinot Noir. Vinen har ligget 1 år og gæret ‘sur lie’, altså på bundfaldet, som man kender det fra Champagne.
Helt lyse cognac noter træder i front i næsen, sammen med appelsinskal, sprøde grønne æbler og en urtet tomatbouillon.
Smagen har et lækker smag af overmoden pære, og en flot dybde som bærer tydeligt præg af det føromtalte år sur lie. Syren er medium, og godt balanceret, og boblerne giver en fyldig skum.
Det er en virkelig flot vin, som lige har en tilpas mængde af legelyst, til at skille sig ud fra mængden af vellavede bobler.
100% Pinot Noir.

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
NV Brut Nature fra Beaufort Frères i Bourgogne – Frankrig
Svovl tilsat

Fra Italien kommer der rigtig mange spændende naturvinsbobler for tiden, og én af dem er Despina fra Roberto Maestri’s hånd. Den er lavet på Malvasia med ganske kort maceration, og herefter gæret direkte på flasken, og lagret i 6-8 måneder.
Farven er flot strågul og med højt flot skum.
I næsen er der klare noter af fersken og honning. Smagen fremstår frisk og salt, med et godt skud grapesaft, og en funky bitterhed a la sur øl!
Den fungerer perfekt som tørstslukker, og ville være den oplagte aperitif til både den der leger kok, og til gæsterne.
100% Malvasia

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
2016 Despina fra Quarticello i Montecchio Emilia, Emilia-Romagna – Italien
Total svovlmængde: 22 mg/l

Når der laves bobler på champagnemetoden udenfor Champagne, men stadig i Frankrig, kaldes det som regel Crémant. Her har vi fat i en Crémant d’Alsace lavet så naturligt som muligt – ingen dosage (tilsat sukker), ingen tilsat svovl og ingen filtrering – men helt igennem forrygende!
Flot lys gylden farve, med et helt fint skum.
Masser af frugt i næsen, citrus især. Der er også en god fyldig duft af bagværk.. Kanelgifler måske? Kraftige noter af gærkultur har den også, og så slutter den med en smule frisk koriander.
En virkelig indsmigrende blanding af umoden fersken og råcreme, er det der møder mig i munden, efterfulgt af grønne æbler, og så har den et pudsigt hint af forårsløg i eftersmagen.
Den er superfrisk, men med en god dybde, og så er den dejligt nem at drikke.
80% Pinot Blanc og 20% Riesling

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
2015 Crémant Brut Nature fra Anne & André Durrmann i Alsace – Frankrig
Ingen svovl tilsat

Upopa Epops! Hvor meget behøver man egentligt at sige, om en vin der ligefrem har udråbstegn i navnet!? Men for god ordens skyld kommer det her alligevel. Navnet er det latinske navn for hærfuglen, som pryder flasken, og desuden lever vildt på vingården – udråbstegnet siger nok bare at det er en vin der vil lægges mærke til.
Det er pétillant natural når det er allermest drikbart. Helt sløret og høfarvet, med de blideste bobler. Faktisk er den på trods af farven hovedsageligt lavet på Cabernet Franc, og med en lille smule Chenin Blanc, så i princippet er det en godt skjult rosé.
Duften er en sommerlig symfoni af lynghonning, røde æbler, marengs og papaya – og så får den lige et ordentligt dyk i dybden af en subtilt præg af svampefond. Det er en vild og forførende kombo!
Æblerne går igen i smagen i form af Belle de Boskob. Den besidder også en solid syre, med masser af citrusfrugt.
Køb den, drik den og nyd tilværelsen. Den vil elske dig, og du vil elske den.
Mest Cabernet Franc og en sjat Chenin Blanc

Anbefalet drikketemperatur 6-8℃
2017 Upupa Epops! fra Le Clos Fremur i Anjou, Loire – Frankrig
Ingen svovl tilsat

Yderligere information

Vægt 7.5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...