6 flasker 2012 Vin Jaune “Les Bruyéres” - Bénédicte & Stéphane Tissot

Udsalgspris 3.900,00 kr Normalpris 4.500,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

 Den gule vin som kun laves i Jura, er en af de vintyper som bare ikke rigtigt kan sammenlignes med andet. Fremstilingsmetoden skiller sig ud fra mængden, da man efter at have ladet druemosten gennemgå fermentering - som oftest på ståltank - hælder vinen på fade som kun fyldes ca. 85% op, og lader det modne i 6 år. Det resulterer i at der kan dannes et 'låg' af gærceller og andre gode bakterier ovenpå vinen, som så beskytter vinen mod at (over)oxidere, og tilføjer dybde og kompleksitet til både duft og smag. I løbet af de 6 år fordamper ca. 1/3 af vinen, hvilket er grunden til den sjove flaskestørrelse - 620 ml - som svarer til hvad du får ud af 1 liter vin, i sidste ende. Den del der fordamper kaldes meget poetisk for 'Part des Anges', eller det mere fagforenings agtige danske udtryk: Englenes Andel.

Det første jeg kommer i tanke om da jeg dufter til vinen, er de der helse versioner af slik, som sikkert er skabt for at prøve at tilfredstille cravings hos plagende børn, og folk på kur - yoghurt overtrukne rosiner. Og nej, de snyder ikke nogen til at tro det er chokolade.. Der følges op med en sherry note, samt grillet banan og krydret, kandiseret citronskal. Umiddelbart ikke en helt hen i vejret dessert kombo.

Dessert er der dog ikke meget af i smagen, på trods af noter der hurtigt kunne trække i den retning. På grund af den lerholdige jordbund i marken, er der en rigtig flot syreholdig rygrad i vinen, som giver et perfekt modspil til de dybe, karamel og nødde agtige noter. Til sidst kommer mineraliteten på bane, med en lang salt eftersmag, og et let honning slør.

Det er en vin som kan give dig en oplevelse i sig selv. Men gør dig selv en tjeneste, og tag hen til din ostemand efter et stykke Comté af god kvalitet, og oplev hvad de to klassiske Jura produkter kan gøre for hinanden, og for dine smagsløg!

100% Chardonnay

Anbefalet drikketemperatur 10-12℃
2012 Vin Jaune “Les Bruyéres” fra Bénédicte & Stéphane Tissot i Jura, Frankrig
Lidt tilsat svovl, ved flaskning